Møde & Konference

Når succesfulde møder og mindeværdige konferencer er på dagsordenen, er valget af det rette mødested afgørende. Green Solution House er stolte af at præsentere dig for det optimale sted til dine professionelle arrangementer på Bornholm. Her vil du opleve hvordan det rigtige miljø kan skabe den perfekte ramme for produktive diskussioner, effektivt samarbejde og inspirerende præsentationer.

Forespørg møde og konference

Møde og konference på Bornholm

Valget af møde- og konferencested kan betyde forskellen mellem succes og stilstand. Et passende sted kan give dine arrangementer den nødvendige atmosfære, der fremmer kreativitet, innovation og positiv interaktion mellem deltagere. Det rette sted skaber et førstehåndsindtryk, der siger meget om arrangementets vigtighed og professionelle standard. Hotel GSH ligger skønt placeret mellem skov, strand og by på Strandvejen i Rønne - og kun 7 minutters kørsel fra lufthavnen, færgelejet og centrum af Rønne. Hotellet har dedikeret sig til at være den bedste af Bornholms destinationer for møder og konferencer. Med den smukke ø, Bornholm, som baggrund og GSH's omhyggeligt udvalgte faciliteter, får du en unik mulighed for at kombinere forretning med fornøjelse. Mødelokalerne er udstyret med moderne teknologi, og personalet er klar til at imødekomme dine behov, så du kan fokusere på indholdet af dine arrangementer.

Tilføj bæredygtighed til din agenda
Hotel GSH er resultatet af et byggeprojekt, som indebar en renovering af det gamle Hotel Ryttergården og etableringen af to nye bygninger, der danner rammerne for værelser, møder og konferencer. De nye bygninger er designet ud fra flere forskellige parametre, hvor den holistiske tilgang til bæredygtigt design indgår. Bygningerne er baseret på kriterierne for Active House principperne, og inspireret af Cradle-to-Cradle filosofiens kredsløbskoncept. Strategien var – og er stadig at vise byggeri, som kan inspirere andre i byggebranchen til at bygge bæredygtigt og med hensyntagen til minimering af CO2. Vi har fokus på videndeling, så vores erfaringer kan inspirere andre til at tage flere bæredygtige tiltag i fremtiden. Som mødegæst på GSH kan du høre om bæredygtighed, se bæredygtige løsninger og få inspiration til egen bæredygtig udvikling, uanset om du har et udgangspunkt i byggeri, indretning, hoteldrift eller noget helt fjerde.  

Fordelene ved at holde møde og konference på en ø
Når du holder møde på en ø, får du og dine mødedeltagere et ekstra sammenhold. Der er ingen deltagere, som er nødt til at køre hjem efter mødet. Alle bliver og hygger sig efter dagens mødeoplevelser. Dét skaber sammenhold og langvarige teameffekter. Bornholm er kun 35 minutters Co2-kompenseret flyvning fra fx København - og vælger du færgen tager det blot 3 timer fra det hektiske liv i København til, at du - med tæerne i det bløde sand - nyder havet foran Hotel GSH. Et møde på Bornholm er nemt - og hvis du ønsker det, hjælper vi dig gerne med at booke rejsen til/fra Bornholm til attraktive priser.

Du behøver ikke at tænke over bæredygtighed - det sørger vi for

Vi er stolte af at være blevet anerkendt af en af verdens største aviser, 'The Guardian', som et af Europas 10 mest miljøvenlige steder. Derudover har vi modtaget prisen 'Overall Best of 10 Years' fra Active House Alliance, en global certificeringsordning for miljøvenlige bygninger. For os er bæredygtighed mere end et markedsføringsværktøj; det er en integreret del af vores drift, som understøttes af vores certificering med Den Grønne Nøgle. Når du afholder et møde eller en konference på Hotel GSH, kan du forvente flotte omgivelser og smukke værelser i nordisk stil, designet med omtanke for miljøet. Du kan roligt fokusere på dit møde eller konference, velvidende at dit ophold ikke belaster klimaet. Vi har nemlig gjort arbejdet for dig, så du kan nyde dit ophold med god samvittighed.

Attraktive priser, uanset om I er 2 eller 350 mødedeltagere

Uanset om du planlægger en mindre forsamling eller en stor konference, er Green Solution House stedet, hvor idéer tager form, beslutninger træffes, og mål nås. Hotel GSH er stolte af at være din partner i at skabe en mindeværdig oplevelse for dine deltagere. Hvad enten I er 2 eller 350 deltagere, så sørger vi for at skabe gode rammer om dit møde. Fortæl os dine mødeønsker, så laver vi et attraktivt tilbud til dig. Mødepriserne på Bornholm er lavere end i resten af Danmark - og selv inklusive jeres bus-, færge- eller flybillet til Bornholm, får du en særdeles attraktiv mødepris.

Få styr på dit møde nu

Tag det første skridt mod succesfulde møder og konferencer ved at vælge Green Solution House som din destination. Lad os sammen skabe en begivenhed, der vil skille sig ud i hukommelsen og efterlade et varigt indtryk. Send en forespørgsel her på siden, eller kontakt eventchef Cathrine Ingildsen på 56 90 44 44 eller event@bornholmhotels.dk.

SKI-aftale

Statens SKI-aftale
Du kan godt holde et møde med SKI priser på Hotel GSH, for der er ingen SKI Aftaler på Bornholm p.t. Så det er lidt omvendt – selvom Hotel GSH ikke er godkendt efter den 1. april 2023, så garanterer vi alligevel SKI priser ind til næste udbudsrunde.

Særlige tiltag

Dagslys, energi og kreativitet i dit møde 
Jo mere dagslys i dit mødelokale, jo mere energi får du og dine mødedeltagere. Jo renere luften er i dit mødelokale, jo mere ilt får din hjerne. Vores mødelokaler har ovenlys og en nordvendt facade, der sikrer maksimalt dagslys uden, at du bliver generet af solen - og tæpper der renser luften. Særlige dagslysskærme sikrer, at du tydeligt kan se, hvad der sker på skærmen, samtidig med at der er fuldt dagslys i lokalet. Undersøgelser beviser, at dagslys gør mennesker gladere og mere kreative. Du får kort og godt mere energi og mere kreativitet, når du holder dit møde på Hotel GSH.

Bedre lyd
Akustikken i dit mødelokale er så god, at du ikke behøver lydanlæg, men hvis du alligevel ønsker det, så kan du selvfølgelig gøre brug af de moderne lydanlæg. Ved særlige ønsker til specielt lys eller lyd til dit møde/konferenceevent, skal du ikke tøve med at kontakte os, så vi kan finde den rette løsning. 

Innovative løsninger
Hotel GSH er bygget af genanvendelige materialer efter de skrappeste bæredygtighedsstandarder. Stierne i den omkringliggende park er lavet af overskudsglas fra Bornholms glaspuster Pernille Bülow. Gumlende får har erstattet den larmende græsslåmaskine. Biokværnen omdanner madaffald til biobrændsel. Solceller skaber energi til hotellet. Læs mere om Hotel GSHs bæredygtige tiltag her.

Ring til os nu
Hold dit næste møde på Hotel GSH. Ring til eventchef Cathrine Ingildsen på 56 90 44 44 eller mail event@bornholmhotels.dk, så hjælper Cathrine dig.





Udtalelser

Her kan du se hvad tidligere gæster siger om at holde møde/konference på Hotel GSH.

Hotellet var meget hjælpsomme og professionelle – de gjorde det enormt nemt for os at være gæster, og sikrede at vores tid ved dem var lige som vi ønskede!

Ea Johansen / VENZO

Det har været en stor fornøjelse at bo på Hotel GSH i forbindelse med vores internationale seminar. Vores medarbejdere fra hele verden nød den varme atmosfære, de meget fine faciliteter og ikke mindst den omliggende natur og fantastiske badestrande. Det har været særligt berigende at bo så godt og samtidig opleve at være en del af innovation og nytænkning, der respekterer naturens ressourcer og bæredygtighed. Vi vender tilbage.

Ingleby Farms & Forests

Loading...