< head >

HOTEL
OG FERIE
VÆRELSER
OG LEJLIGHEDER

Europas absolut mest banebrydende hotel- og konferencecenter ligger på Bornholm. Her spiller global ansvarlighed, bæredygtighed, økologi og lokal faglighed sammen med ro, fordybelse og plads til nye idéer.

Parken rundt om Hotel GSH er åben, så man kan slentre rundt og se, hvordan både nyttehaver, regnvandsopsamling, glasstier, søer, blomsterhave og de mentale frirum bliver til. Man kan også købe en kop kaffe i loungen ved receptionen og læse en god bog fra hotellets bibliotek. Også her tænkes der bæredygtigt – alle kan tage en bog, eller de kan stille en, som de gerne vil dele med andre.

I Restaurant GSH koster forretter 130 kr., hovedretter 245 kr. og desserter 100 kr. Der serveres naturligvis økologiske vine til.

Hotellet ligger på et stort areal i rolige omgivelser, tæt på skov med cykel- og gangstier samt en dejlig badestrand. Fra hotellet fører en sti direkte til stranden gennem en fyrreskov.

Fri parkering på hotellets område.

VÆRELSER
TIL VELVÆRE

Vores værelser er store, lyse og komfortable med enten balkon eller terrasse. Også her har vi tænkt bæredygtigt og tænkt på dig som gæst og verden omkring os.

Vi har nøje overvejet, om vi skulle købe nye og økologiske møbler i forbindelse med vores renoverings- og byggeprojekt. Men for os giver det ikke mening at smide gode, danske kvalitetsmøbler ud – derfor har vi istandsat vores hotelmøbler og ombetrukket dem med nye lækre uldstoffer fra den danske producent Gabriel. Stoffet er selvfølgelig bæredygtigt produceret, og har en CradletoCradle certificering.

Hertil kommer, at alle værelser er nymalede, og har fået såvel nye gulvtæpper som gardiner, der forbedrer indeklimaet, så du som vores gæst kan føle velvære og få en god nats søvn.

• Alle værelser er ikke ryger – og de er udstyret med tv, radio, telefon, køleskab og føntørrer
• Hunde er ikke tilladt på værelserne
• Gratis trådløst internet
• Bagagehjælp
• Gratis parkering

Hotel GSH er nu registreret og mærket for tilgængelighed – se detaljerne her på God Adgangs hjemmeside:

LEJLIGHEDER
FYLDT MED DAGSLYS

Lejlighederne ligger som en del af vores store grønne park i gåafstand fra vores hovedbygning med reception og restaurant.

Alle lejligheder har masser af dagslys, og er indrettet med nordiske farver. Også her har vi skabt et godt indeklima til dig som gæst ved at male med naturmaling og bruge CradletoCradle certificerede tekstiler.

Lejlighederne er i et plan og indrettet med to separate soveværelser, køkken og badeværelse med brus.

• Der er tv, telefon, føntørrer og gratis trådløst internet. Alle lejligheder er ikke-ryger
• Hunde er ikke tilladt i lejlighederne
• Bagagehjælp og gratis parkering

Hotel GSH er nu registreret og mærket for tilgængelighed – se detaljerne her på God Adgangs hjemmeside:

JERES FERIE
PÅ BORNHOLM
STARTER HER

Jeres ferie på Bornholm starter her

Hotel GSH er det perfekte udgangspunkt for jeres ferie. Uanset om I er to på romantisk ferie eller om I har hele familien med. Med økologisk morgenmad, gourmet restaurant og naturen lige uden for døren – ja så har I alle muligheder for en skøn ferie.

Stranden ligger få minutters gang fra Hotel GSH, og I kommer derned ved at gå ad stien gennem fredsskoven, som ligger lige over for hotellet.

Vil I ud og opleve Bornholm, så er vi klar med tips og gode råd – bare spørg løs.

Læs i øvrigt denne fine artikel skrevet af en norsk journalist. Læs her.

Mental bæredygtighed

Her på stedet går vi meget op i bæredygtighed. Både den fysiske og den mentale, og Bornholm er det helt rigtige sted til fordybelse og meditation. Hos Hotel GSH kan du leje en cykel og køre gennem den skønne natur til Damaris Lau, som tilbyder yoga, åndedrætsøvelser og meditation. Hvad med et mini retreat i din ferie?

Læs mere her.

FØLG OS


facebook-logo-button

KONTAKT


Hotel GSH
STRANDVEJEN 79
DK-3700 RØNNE
T 5695 1913
INFO@GREENSOLUTIONHOUSE.DK
WWW.GREENSOLUTIONHOUSE.DK

ÅBNINGSTIDER


RESTAURANT GSH
ÅBEN HELE ÅRET
MANDAG-FREDAG:
FROKOST 12.00-15.00 
A LA CARTE 17.00-21.30
LØRDAG:
BRUNCH 9.00-12.00
FROKOST 12.00-15.00 
A LA CARTE 17.00-21.30
SØNDAG:
BRUNCH 9.00-12.00
FROKOST 12.00-15.00 
AFTEN 17.00-20.30


HOTELLET
ÅBEN HELE ÅRET


< body >

Denne side bruger cookies for at fungere. Klik for at acceptere. Mere information

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Luk